Modus (måde) angiver en nuancering af et udsagn, fx betegner ‘du synger’, ‘syng’ og ‘bare han vil synge’ tre forskellige modi. På latin er der 3 finitte modi: indikativ (faktum), konjunktiv (ønske, vilje) og imperativ (bydeform). – Hvor mange finitte modi er der på latin og hvad hedder de?
tre: indikativ, konjunktiv og imperativ
Imperativ bruges til …
ordrer
Modus i hovedsætninger er normalt indikativ, men konjunktiv, hvis man vil udtrykke ønske (optativ) eller befaling/opfordring (jussiv). Hvorledes skal tacet (ind) og taceat (konj) oversættes? (taceo jeg tier stille)
tacet han tier stille; taceat han skal tie stille (jussiv) / bare han tier stille (optativ)
Konjunktiven i taceat betegner altså ..
befaling/opfordring (jussiv konjunktiv) eller ønske (optativ)
Konjunktiv i en hovedsætning betegner altså enten … eller …
befaling/opfordring (jussiv) eller ønske (optativ)
Modus i ledsætninger: som regel er der ingen oversættelsesvanskeligheder, da betydningen støttes af konjunktionens betydning. Spørgende ledsætninger har altid konjunktiv: vidē, quis hīc sit! (se, hvem der er her). Bestem formen sit!
imperfektiv konj præsens af verbet sum
Ledsætninger indledt med den ut kan have indikativ eller konjunktiv og betydningen af ledsætningen er afhængig af modusbrugen. Ut med indikativ er sammenlignings- (som, ligesom) eller tidsledsætninger (da, så snart som). Hvorledes skal man oversætte ut patrēs sunt, sīc fīliī?
således som fædrene er, sådan er sønnerne
Oversæt ut prīmum hīc vēnit, tumultus factus est!
så snart han kom, opstod der tumult
Hvad angiver ut-sætninger med indikativ? … og …
sammenligningsledsætninger og tidsledsætninger
Ut-sætninger med konjunktiv har tre betydninger: en objektssætning, en hensigtssætning (final) eller en følgesætning (konsekutiv). Oversæt cūrā, ut valeās (cūrō sørger for)!
sørg for, at du har det godt
Hvilken ledfunktion har ledsætningen ut valeās?
direkte objekt for verbet ‘cūrā’
Hvad udtrykker ut-sætningen i vēnit, ut nobiscum essent (han kom, for at han kunne være sammen med os)?
hensigt, ut-sætn er derfor en final (hensigt) ledsætning og har konj (essent)
Hvad udtrykker ut-sætningen i ita vīxī, ut me cīvem honestum aestimem (jeg har levet således, at jeg mener, at jeg er en hæderfuld borger)?
følge, ut-sætn er derfor en konsekutiv (følge) ledsætning og har konj (aestimem)
Når man møder en ut-sætning, skal man først analysere modusbrugen. Står verbet i indikativ, er der følgende to muligheder: en … og en … ledsætning
tids- eller sammenligningsledsætning
Har ledsætningen indledt af ut konjunktiv, er der tre muligheder …
en objektsledsætning (at), en final ledsætning (for at) eller en konsekutiv ledsætning (så at)
Relative ledsætninger har normalt indikativ, men kan have konjunktiv for samtidig at udtrykke hensigt. Oversæt lēgātōs mīsit, quī pācem peterent (han sendte gesandter, som …) (pācem petō jeg beder om fred)
skulle bede om fred
Hvorfor står den relative ledsætning i konjunktiv?
den udtrykker hensigt (= for at bede om fred)
Oversæt nēmō est tam stultus, quī id nōn videat ingen er så tåbelig, …
(så) at han ikke kan se det
den udtrykker følge (så at …)