Et verbum består (mindst) af en stamme og en endelse. Først finitte verbalformer af imperfektivstammen: Nævn personendelserne i indikativ præsens aktiv!
-o/-m, -s, -t, -mus, -tis, -nt
Hvad kaldes verber med personendelser og verber uden personendelser?
finitte og infinitte verbalformer
De finitte verbalformer har mellem stamme og personendelse et modus/tempus-mærke. I imperf indikativ præsens er mærket nul. Sæt aktive personendelser på stammen vidē-!
videō, vidēs, videt, vidēmus, vidētis, vident
Indikativ præteritum har mærket -ba- mellem stamme og endelse, altså vidē- …
vidēbam, vidēbās, vidēbat, vidēbāmus, vidēbātis, vidēbant
Indikativ futurum af vidē- har mærket -b- og bindevokalen i/u foran konsonant, altså personbøjes det *vidēbō …
vidēbis, vidēbit, vidēbimus, vidēbitis, vidēbunt
Konjunktiv præsens af vidē- har mærket -a- og bøjes altså …
videam, videās, videat, videāmus, videātis, videant
Imperfektiv konjunktiv præteritum har mærket -re-, altså …
vidērem, vidērēs, vidēret, vidērēmus, vidērētis, vidērent
Futurum har ingen konjunktivform. Nævn modus– og tempusmærkerne for vidē- i præsens, præteritum og futurum i indikativ og konjunktiv!
ind præs: nul, ind præt:- ba-, futurum: -b(i/u)- konj præs:- a-, konj præt:’- re-*
Disse mærker gælder for verber med stammen -ē-. Nævn 1sg af docē- i disse former!
ind: doceō, docēbam, docēbō, konj: doceam, docērem
Stammer på -ā- har de samme mærker, dog har konj præs -e- (amā-e-mus > amēmus). Nævn 2sg af amā- i imperfektiv indikativ og konjunktiv præs, præt og fut!
ind: amā-s, amā-bā-s, amā-b-is konj: am-ēs ( Lektion 15 – Verber II 10 / 19 ✕
Konsonantstammer indsætter bindevokal i ind præs: dicō, dicis …, scrībō, scrībis …(bøj videre!)
dīcit, dīcimus, dīcitis, dīcunt / scrībit, scrībimus scrībitis scrībunt (bindevokalen -u- bruges kun i 3 pl)
Ind præt dannes med bindevokal -e- og modus/tempus-mærket -ba-: dūc-ē-ba-m …
dūcēbās, dūcēbat, dūcēbāmus, dūcēbātis, dūcēbant
Hvordan dannes imperf konj præt?
med (e)-re (som i a- og e-stammerne): dūcerem, dūcerēs, dūceret, dūcerēmus, dūcerētis, dūcerent
Ind futurum har i 1sg mærket -a- i de andre former -e-: dūcam, dūcēs …
dūcet, dūcēmus, dūcētis, dūcent
Hvilket modus/tempus-mærke kan futurum altså forveksles med?
med konjunktiv præsens i a-stammerne og indikativ præsens i e-stammerne
Konsonantstammernes konj præs har mærket -a- i alle personer, altså dūcam, dūcās …
dūcat, dūcāmus, dūcātis, dūcant
Gentag modus/tempus-mærkerne for konsonantstammerne i imperfektiv ind og konj præs, præt og fut!
ind præs: nul, præt: -ba-, fut: -a-/-e-; konj præs: -a-, præt: ’-re-
I-stammerne (audi-) bøjes i imperfektiv som konsonantstammerne. Nævn audī- i 1sg i imperf ind og konj:
ind præs: audio, præt: audiēbam, fut: audiam (audiēs…) konj præs: audiam (audiās…) præt: audīrem
audīs, audiēbās og audiēs er hhv … og betyder …
ind præs, præt og fut: du hører, du hørte, du vil høre